Stemmer fra socialpsykiatrien
Anne Mia Steno vil i sit oplæg dykke ned i, hvordan mennesker med psykiske lidelser igennem historien er blevet mødt med stigma, udskamning og er blevet isoleret fra samfundet.
Hun vil ridse op, hvordan nutidens møder med mennesker med psykiske lidelser indskriver sig i en lang og broget historie og vil diskutere muligheder og begrænsninger i de Recovery-orienterede tilgange, der i dag præger det socialpsykiatriske område.
Hvad har vi lært? Hvad vil fremtidens befolkning tænke om det vi gør nu?
Oplægget giver indblik i forskning i socialpsykiatrien og det velfærdsprofessionelle arbejde med at skabe rum for, hvordan mennesker med diagnosers egne stemmer bliver hørt og forstået på nye måder.
Oplægget undersøger, hvordan vi kan stille meningsfulde spørgsmål, der åbner fortællinger og udfordrer fastlåste narrativer, og Anne Mia Steno inviterer til refleksion over socialpsykiatrien som et sted for både modstand og muligheder.
Det er gratis for medlemmer af Bedre Psykiatri at deltage, mens det koster 25 kr. for ikke-medlemmer.
Om aftenens oplægsholder
Anne Mia Steno er antropolog og docent på Københavns Professionshøjskole hvor hun forsker i og med unge i udsatte positioner omkring emner som socialpsykiatri, ensomhed, tilhør, hjemlighed og medbestemmelse. Derudover er hun uddannet forfatter og skriver ungdomsbøger.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 26. maj 2026 kl. 19:00 til 21:00
Sted
Muhabet, Nørrebro
Bragesgade 8c
2200 København N
Arrangør
Bedre Psykiatri København, Bedre Psykiatri København
Tlf. +45 +4553539121
kbh@bedrepsykiatri.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser