Politisk lyttemøde: Stemmer fra pårørende til psykisk syge
Hvordan skaber vi en bedre psykiatri for de mennesker, der lever med psykisk sygdom, og for deres pårørende?
Ét skridt på vejen er at lytte til dem, der står midt i virkeligheden hver dag. Derfor inviterer Bedre Psykiatri København til et politisk lyttemøde, hvor kommunalpolitikere kan høre personlige fortællinger fra pårørende og opleve deres perspektiver på nærmeste hold.
Du får mulighed for at deltage side om side med politikerne og opleve, hvordan pårørendes erfaringer bliver sat i centrum. Aftenen sætter fokus på alt fra akuthjælp til oplevelserne med både gode og mindre gode bosteder samt hvad det egentlig vil sige, når en kommune er “pårørendevenlig”.
Lyttemødet er ikke en klassisk debat, hvor alle taler i munden på hinanden. Tværtimod er det et rum, hvor politikerne først og fremmest skal lytte til dem, der står midt i psykiatriens virkelighed hver eneste dag.
Formålet er at sætte psykiatrien højt på dagsordenen op til kommunalvalget den 18. november og inspirere politikerne til at tage konkrete tiltag for at skabe bedre rammer og tilbud, der gør en reel forskel i hverdagen.
Arrangementet finder sted onsdag den 29. oktober kl. 18.00 i Demokrati Garagen, hvor vi vil byde på kaffe og te, så der er en hyggelig ramme omkring mødet.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, der brænder for en bedre psykiatri: pårørende, fagfolk, mennesker med psykisk sygdom og selvfølgelig de politikere, der stiller op.
Kom og vær med til at give psykiatrien en stærkere stemme.
Det er gratis at deltage, det kræver blot tilmelding her på NemTilmeld.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 29. oktober 2025 kl. 18:00 til 21:00
Sted
Demokrati Garage
Rentemestervej 57
2400 København
Arrangør
Bedre Psykiatri København, Bedre Psykiatri København
Tlf. +45 +4553539121
kbh@bedrepsykiatri.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri København bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser